Danmarks mobilitetsatlas
scroll
Danmark er et land bygget på en rygrad af kollektiv trafik, der binder landet, regionerne og byerne sammen. 36.204 stoppesteder på 1.574 ruter hos 20 operatører.
- Tog
- Metro
- Letbane
- Bus
- Færge
Men, mobilitet handler om, hvor du faktisk kommer hen, ikke ruter eller udgifter.
- Tog
- Metro
- Letbane
- Bus
- Færge
Derfor har vi lavet ét sammenligneligt mobilitetsmærke, der viser hvor frit man kan bevæge sig, med og uden bil.
Mærkeforklaring, A til G
- A
- 70–100Gang og kollektiv transport dækker stort set lige så meget af hverdagen som bilen. Bilen når typisk omkring 1,4 gange så mange hverdagsdestinationer.
- B
- 55–70Gang og kollektiv transport dækker det meste af hverdagen, men bilen når stadig et stykke længere, typisk omkring dobbelt så mange destinationer.
- C
- 45–55Gang og kollektiv transport dækker omkring halvdelen af hverdagen. Bilen når typisk omkring tre gange så mange destinationer.
- D
- 30–45Gang og kollektiv transport dækker en mindre del af hverdagen. Nogle steder fordi det kollektive tilbud er svagt, andre steder fordi afstandene er store for alle transportformer. Bilen når typisk fire til fem gange så mange destinationer.
- E
- 22–30Gang og kollektiv transport dækker kun en lille del af hverdagen. Bilen når typisk syv til otte gange så mange destinationer.
- F
- 15–22Gang og kollektiv transport dækker et fåtal af hverdagens rejser. Bilen er reelt nødvendig og når typisk over ti gange så mange destinationer.
- G
- 0–15Gang og kollektiv transport dækker næsten ingenting af hverdagen. Bilen er den eneste reelle mulighed og når mere end tyve gange så mange destinationer.
1,42 millioner danskere bor et sted, hvor bilen ikke er et valg. 29 ud af 98 kommuner er gradet E, F eller G.
I de laveste bånd dækker gang og kollektiv transport kun en mindre del af hverdagen, og bilen er reelt nødvendig.
Landkommunerne har landets dårligste kollektive trafik. Hovedstadsområdets befolkningsvægtede ligger i snit på 80,1 ud af 100. Landkommunerne ligger på 25,2, en forskel på 3,2 gange.
- Landkommune (31)
- Øvrige kommuner (67)
De borgere, der oftest ikke kan køre selv, bor der, hvor der næsten ingen bus er.
De ti kommuner, der ældes hurtigst frem mod 2035, ligger alle i mærke D eller derunder.
- Top 10 største stigninger
- Øvrige kommuner
Under hvert trafikselskab gentager samme mønster sig: en storby med høj score, et opland markant under.
Fx i Midtjylland, Aarhus scorer 68,6, de øvrige 18 kommuner i snit 30,0. Samme billede findes hos Movia, FynBus, NT og Sydtrafik.
Zoom helt ind, og mønsteret er der stadig. De fleste kommuner rummer selv deres eget bedste og værste sted.
Randers er delt skarpt på midten, 57,6 procent af indbyggerne bor i lavtscorende celler, 42,4 procent i højtscorende.
- A · høj mobilitetsfrihed
- B
- C
- D
- E
- F
- G · lav mobilitetsfrihed
- Ingen data