Tallene på siden ændrer sig af to forskellige grunde: landet ændrer sig, eller vi ændrer måden, vi måler på. Den anden slags står her, sammen med, hvad den gjorde ved tallene.
Hvert datasæt er stemplet med den metodeudgave, der har lavet det, så et gammelt tal altid kan spores tilbage til de regler, der lå bag. Sådan regner vi beskriver den nuværende udgave.
Kortet viser nu et mærke for hvert af landets 2.096 målte sogne, beregnet på samme måde som kommunernes. Det er en væsentligt finere opløsning, og den ændrer, hvad kortet fortæller: fire ud af ti sogne får G, men de rummer kun godt en ottendedel af befolkningen.
Syv sognegrænser var geometrisk fejlbehæftede i grundlaget fra Dataforsyningen, så deres omrids krydsede sig selv og ikke kunne udfyldes. De er rettet.
Den største metodeændring til dato. Fire ting blev rettet på én gang, og hver af dem blev målt for sig, før udgaven blev offentliggjort, så det kan ses, hvad der flyttede hvad.
Arbejdspladser kommer nu fra CVR. Før brugte vi bymidter som erstatning for arbejdspladser, og den erstatning talte byer frem for job: en kommune fik en højere score for at bestå af mange små byer. Nu tælles hver aktiv produktionsenhed på sin beliggenhedsadresse, altså der, hvor der faktisk arbejdes.
Destinationerne hentes nu i en radius omkring kommunen i stedet for at blive klippet ved kommunegrænsen. En kommune blev før straffet for at have naboens supermarked og hospital lige på den anden side af skellet, selv om beboerne åbenlyst bruger dem. Den rettelse flyttede den kollektive rækkevidde mest.
Kollektiv kvalitet måles nu på en absolut skala. Før blev de 98 kommuner skaleret mod hinanden, så en kommunes karakter kunne ændre sig, fordi en anden kommune flyttede sig. Nu når hver destinationsgruppe halv score ved en fast, offentliggjort konstant, og beregningen ser aldrig på, hvor de andre ligger. En karakter kan kun ændre sig, hvis stedets egen mobilitet ændrer sig.
Endelig gives karakteren nu celle for celle og lægges sammen bagefter, ikke omvendt. Det retter en systematisk overvurdering af kommuner med store indbyrdes forskelle. Effekten er lille, men peger altid samme vej: Lolland fik 2,4 point for meget under den gamle rækkefølge, Læsø 2,2.
Trendgraferne brugte en afledt national bilrådighed i stedet for Danmarks Statistiks egen. Den er nu skiftet til den autoritative serie.
Kortets kollektive linjer blev tegnet med en forenkling, der skar hjørner over gaderne, så nabolinjer kunne se ud som usammenhængende rette streger. Linjerne følger nu vejen.
Målet for hverdagen uden bil sammenligner den kollektive rækkevidde med bilens. Det alene er blindt for størrelsesordenen: to næsten tomme rækkevidder ser ud som perfekt lighed, fordi bilen ikke har noget forspring, når den heller ikke når nogen steder.
Der er nu en bundgrænse. Kommer den samlede rækkevidde under den, trækkes målet ned i takt med, hvor lidt der overhovedet er at nå. Det rammer kun den yderste hale, omkring den første percentil af det nationale gitter, men det er præcis den hale, hvor et tyndt befolket sted ellers kunne score som indre by.
Befolkningen afgør, hvor meget hver gittercelle vejer, når tallene lægges sammen til sogn, kommune og region. Den første udgave brugte Konturs gridbefolkning både til at fordele folk inden for kommunen og til at fastsætte kommunens samlede vægt. Fordelingen var brugbar, totalerne var det ikke: København stod med 1.001.310 indbyggere mod 673.438 i DST's FOLK1A, Tårnby med 195.504 mod 44.230.
Nu fastlægger DST kommunens samlede folketal, mens Kontur alene fordeler det mellem cellerne. Rettelsen er mærkbar: 36 af 98 kommuner og 818 af 2.087 sogne skiftede karakter, og den største enkeltændring var 8,05 point. Selve mobilitetsmodellen er uændret, og rangordenen mellem kommunerne er stort set den samme, med en Spearman-korrelation på 0,9915.
Grænserne mellem bogstaverne blev lagt fast mod fordelingen fra den første kørsel over alle 98 kommuner. De er absolutte, ikke kvantiler, netop så en kommunes karakter aldrig kan ændre sig, fordi de andre flytter sig.
Kriterierne blev sat på forhånd: mindst fem af de syv bånd skulle være i brug, og intet enkelt bånd måtte rumme mere end 35 procent af kommunerne. Begge holdt, og alle syv bånd endte med at være i brug.
Den første version af metoden: to mål, vægtet lige højt, beregnet på et gitter over hele landet ud fra Rejseplanens køreplaner, OpenStreetMaps vej- og gangnet og Danmarks Statistiks definitioner.