Sådan regner vi

Hvert sted i Danmark får et mærke fra A til G. Det måler kvaliteten af den kollektive trafik og hvor frit folk kan bevæge sig, med og uden bil.

Udgave 0.4.0 · 22. august 2026

Fra analyse til mærke

Vi har inddelt Danmark i omkring 75.000 punkter på tværs af alle 98 kommuner. Punkterne repræsenterer alle landets nabolag. For hvert punkt beregner vi, hvor mange hverdagsdestinationer man kan nå inden for en rimelig rejsetid, én gang med kollektiv trafik og én gang med bil. De to værdier danner tilsammen det endelige mærke.

Hverdagsdestinationerne falder i fem kategorier: arbejdspladser, dagligvarer, skoler, sundhed og sociale tilbud. Arbejdspladserne er kortlagt via CVR-registreringer. Resten kommer fra OpenStreetMap. Hverdagsdestinationerne scores på en mættende kurve, hvor destinationer tæt på udgangspunktet scorer højere end dem, der ligger længere væk.

Det danske kollektive trafiknet har 36.274 stoppesteder og 1.598 linjer drevet af 21 operatører. På en typisk hverdag er der cirka 61.000 skiftemuligheder på tværs af omkring 37.000 afgange. Til analysen har vi beregnet mere end 20 milliarder rejser.

Her er processen i hovedtræk. Kontakt os, hvis du vil vide mere.

To målte rækkevidder

Med Rejseplanens køreplaner og OpenStreetMaps vejnet beregner vi, hvor meget man kan nå med kollektiv trafik og med bil. Korte rejser tæller mere end lange, og rejser over 90 minutter tæller ikke med.

Destinationer

Vi tæller fem slags hverdagsdestinationer: arbejdspladser, dagligvarer, skoler, sundhed og sociale tilbud. De første destinationer, man kan nå, tæller mest i scoren.

Kollektiv kvalitet og transportvalgfrihed

Det giver to tal. Kollektiv kvalitet viser, hvor meget af hverdagen man kan nå uden bil. Transportvalgfrihed viser, hvor meget længere bilen bringer en.

0 = ingen hverdagsdestinationer inden for rejsetid · 100 = alle fem grupper rigeligt dækket

Mærket

Gennemsnittet af de to scorer er mobilitetsfriheden og afgør det endelige mærke fra A til G.

mobilitetsfrihed = 0,5 × kollektiv kvalitet + 0,5 × transportvalgfrihed

Eksempel · Roskilde

Kollektiv kvalitet70,7
Transportvalgfrihed66,3
Samlet, gennemsnittet af de to68,5 · B

Skalaen fra A til G

Mobilitetsfrihed er scoren bag mærket. Høj mobilitetsfrihed betyder, at den kollektive trafik er så god, at folk reelt kan vælge, om de vil eje en bil. Lav mobilitetsfrihed betyder, at den kollektive trafik er svag, at bilen har en stor fordel, eller at man bor et sted, hvor hverken kollektiv trafik eller bil giver adgang til ret mange destinationer.

70–100 · 22 kommuner · 27 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker stort set lige så meget af hverdagen som bilen.

55–70 · 9 kommuner · 16 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker det meste af hverdagen, næsten på niveau med bilen.

45–55 · 4 kommuner · 6 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker en stor del af hverdagen, hjulpet af korte afstande.

30–45 · 34 kommuner · 31 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker en del af hverdagen, men langt fra det, bilen kan nå.

22–30 · 17 kommuner · 11 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker kun en mindre del af hverdagen, bilen når klart længere.

15–22 · 9 kommuner · 6 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker et fåtal af hverdagens rejser, bilen er reelt nødvendig.

0–15 · 3 kommuner · 2 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker næsten ingenting af hverdagen, bilen er den eneste reelle mulighed.

Hvad der forbedrer mærket

Mærket kan forbedres på flere måder: kortere rejsetider til hverdagsdestinationer, færre eller hurtigere skift, en ny kollektiv forbindelse et sted, hvor der ikke var en før, nye stoppesteder tættere på boligerne og byudvikling, der placerer boliger tættere på de destinationer, der allerede findes. Nye arbejdspladser, dagligvarebutikker, skoler, sundhedstilbud og kultursteder tæller også med, fordi de forkorter afstanden for alle områder omkring dem.

Hvad atlasset ikke fanger (endnu)

Trængsel. Biltiderne er beregnet på vejnettet uden kø. Bilens fordel bliver derfor overvurderet netop dér, hvor trængslen er værst, og de tætteste kommuner scorer lidt lavere, end de burde.

Flextrafik, herunder Flextur og Plustur, er ikke med, fordi den i øjeblikket ikke findes i Rejseplanens GTFS-feed. I tyndt befolkede kommuner kan Flextrafik være en reel del af den kollektive trafik, og de områder får ikke kredit for den her.

Cyklen. Gang er med som adgang til det kollektive trafiknet, men cyklen tæller ikke som en selvstændig transportform. I en dansk sammenhæng er det den mest mærkbare udeladelse, og den rammer især de mellemstore byer, hvor cyklen kan dække en stor del af netop de rejser, vi måler.

Rejsens kvalitet. Om der er en siddeplads, om skiftet føles trygt om aftenen, eller om perronen fungerer med rollator eller barnevogn. Vi måler rejsetid og rækkevidde, ikke hvordan rejsen opleves.

Køreplanen, ikke virkeligheden. Rejsetiderne beregnes ud fra Rejseplanens planlagte køreplan. Forsinkelser, aflysninger og mistede forbindelser er ikke med, så den kollektive rækkevidde er den, køreplanen lover, ikke den, man faktisk får.

Endelig måler atlasset udbud, ikke adfærd. Det viser, hvad man kan nå, ikke hvad folk faktisk gør. To kommuner med samme mærke kan have vidt forskellige rejsevaner.

Datakilder

Alle klassifikationer følger Danmarks Statistiks definitioner, så de kan slås op i DST's egen dokumentation. Her er de kilder, vi bruger: