Sådan regner vi

Hvert sted i Danmark får et mærke fra A til G. Det måler kvaliteten af den kollektive trafik og hvor frit folk kan bevæge sig, med og uden bil.

Udgave 0.4.0 · 22. august 2026

Fra analyse til mærke

Vi har inddelt Danmark i omkring 75.000 punkter på tværs af alle 98 kommuner. Punkterne repræsenterer alle landets nabolag. For hvert punkt beregner vi, hvor mange hverdagsdestinationer man kan nå inden for en rimelig rejsetid, én gang med kollektiv trafik og én gang med bil. De to værdier danner tilsammen det endelige mærke.

Hverdagsdestinationerne falder i fem kategorier: arbejdspladser, dagligvarer, skoler, sundhed og sociale tilbud. Arbejdspladserne er kortlagt via CVR-registreringer. Resten kommer fra OpenStreetMap. Hverdagsdestinationerne scores på en mættende kurve, hvor destinationer tæt på udgangspunktet scorer højere end dem, der ligger længere væk.

Det danske kollektive trafiknet har 36.274 stoppesteder og 1.598 linjer drevet af 21 operatører. På en typisk hverdag er der cirka 61.000 skiftemuligheder på tværs af omkring 37.000 afgange. Til analysen har vi beregnet mere end 20 milliarder rejser.

Her er processen i hovedtræk. Kontakt os, hvis du vil vide mere.

To målte rækkevidder

Med Rejseplanens køreplaner og data fra OpenStreetMap beregner vi, hvor meget man kan nå med kollektiv trafik og med bil. Korte rejser tæller mere end lange, og rejser over 90 minutter tæller ikke med.

Destinationer

Vi tæller fem kategorier af hverdagsdestinationer: arbejdspladser, dagligvarer, skoler, sundhed og sociale tilbud. De første destinationer, man kan nå, tæller mest i scoren.

Kollektiv kvalitet

Kollektiv kvalitet er et vægtet mål for, hvor mange hverdagsdestinationer man kan nå med kollektiv trafik. For hver af de fem kategorier tager vi den rejsetidsvægtede rækkevidde, scorer den på en mættende kurve mod en absolut konstant og lægger de fem sammen med faste vægte.

0 = ingen hverdagsdestinationer inden for rejsetiden · 100 = så god dækning i alle fem kategorier, at flere destinationer ikke ville gøre forskel
Ingen dansk kommune når over 85.

Transportvalgfrihed

Transportvalgfrihed er et mål for, hvor tæt den kollektive trafik kommer på bilen. Vi beregner den samme rækkevidde en gang til med bil, sætter forskellen mellem de to i forhold til deres sum og vender den om, så 100 betyder, at bil og kollektiv trafik når lige meget, og 0 betyder, at bilen når alt, og den kollektive trafik næsten intet. I beregninger, hvor den samlede rækkevidde er meget lav, skaleres scoren ned, så to lige dårlige alternativer ikke kommer til at se ud som frihed.

0 = bilen når alt · 100 = bil og kollektiv trafik når lige meget

Mobilitetsfrihed

Mobilitetsfrihed er gennemsnittet af de to. Begge dele skal være opfyldt på én gang: kollektiv kvalitet spørger, om tilbuddet er godt i sig selv, mens transportvalgfrihed spørger, om det kan konkurrere med bilen.

mobilitetsfrihed = 0,5 × kollektiv kvalitet + 0,5 × transportvalgfrihed

Eksempel · Roskilde

Kollektiv kvalitet70,7
Transportvalgfrihed66,3
Samlet, gennemsnittet af de to68,5 · B

Skalaen fra A til G

Mobilitetsfrihed er scoren bag mærket. Høj mobilitetsfrihed betyder, at den kollektive trafik er så god, at folk reelt kan vælge, om de vil eje en bil. Lav mobilitetsfrihed betyder, at den kollektive trafik er svag, at bilen har en stor fordel, eller at man bor et sted, hvor hverken kollektiv trafik eller bil giver adgang til ret mange destinationer.

70–100 · 22 kommuner · 27 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker stort set lige så meget af hverdagen som bilen. Bilen når typisk omkring 1,4 gange så mange hverdagsdestinationer.

55–70 · 9 kommuner · 16 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker det meste af hverdagen, men bilen når stadig et stykke længere, typisk omkring dobbelt så mange destinationer.

45–55 · 4 kommuner · 6 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker omkring halvdelen af hverdagen. Bilen når typisk omkring tre gange så mange destinationer.

30–45 · 34 kommuner · 31 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker en mindre del af hverdagen. Nogle steder fordi det kollektive tilbud er svagt, andre steder fordi afstandene er store for alle transportformer. Bilen når typisk fire til fem gange så mange destinationer.

22–30 · 17 kommuner · 11 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker kun en lille del af hverdagen. Bilen når typisk syv til otte gange så mange destinationer.

15–22 · 9 kommuner · 6 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker et fåtal af hverdagens rejser. Bilen er reelt nødvendig og når typisk over ti gange så mange destinationer.

0–15 · 3 kommuner · 2 % af befolkningen

Gang og kollektiv transport dækker næsten ingenting af hverdagen. Bilen er den eneste reelle mulighed og når mere end tyve gange så mange destinationer.

Hvad der forbedrer mærket

Mærket kan forbedres på flere måder: kortere rejsetider til hverdagsdestinationer, færre eller hurtigere skift, en ny kollektiv forbindelse et sted, hvor der ikke var en før, nye stoppesteder tættere på boligerne og byudvikling, der placerer boliger tættere på de destinationer, der allerede findes. Nye arbejdspladser, dagligvarebutikker, skoler, sundhedstilbud og kultursteder tæller også med, fordi de forkorter afstanden for alle områder omkring dem.

Hvad atlasset ikke fanger (endnu)

Trængsel. Biltiderne er beregnet på vejnettet uden kø. Bilens fordel bliver derfor overvurderet netop dér, hvor trængslen er værst, og de tætteste kommuner scorer lidt lavere, end de burde.

Flextrafik, herunder Flextur og Plustur, er ikke med, fordi den i øjeblikket ikke findes i Rejseplanens GTFS-feed. I tyndt befolkede kommuner kan Flextrafik være en reel del af den kollektive trafik, og de områder får ikke kredit for den her.

Cyklen. Gang er med som adgang til det kollektive trafiknet, men cyklen tæller ikke som en selvstændig transportform. I en dansk sammenhæng er det den mest mærkbare udeladelse, og den rammer især de mellemstore byer, hvor cyklen kan dække en stor del af netop de rejser, vi måler.

Rejsens kvalitet. Om der er en siddeplads, om skiftet føles trygt om aftenen, eller om perronen fungerer med rollator eller barnevogn. Vi måler rejsetid og rækkevidde, ikke hvordan rejsen opleves.

Køreplanen, ikke virkeligheden. Rejsetiderne beregnes ud fra Rejseplanens planlagte køreplan. Forsinkelser, aflysninger og mistede forbindelser er ikke med, så den kollektive rækkevidde er den, køreplanen lover, ikke den, man faktisk får.

Endelig måler atlasset udbud, ikke adfærd. Det viser, hvad man kan nå, ikke hvad folk faktisk gør. To kommuner med samme mærke kan have vidt forskellige rejsevaner.

Datakilder

Alle klassifikationer følger Danmarks Statistiks definitioner, så de kan slås op i DST's egen dokumentation. Her er de kilder, vi bruger: